Denne cocktail giver den klassiske Aperol Spritz kamp til stregen med sin krydrede og aromatiske smag. Drinken er mixet med Fever-Tree Aromatic Tonic Water, Absolut Vodka og Aperol, hvilket giver en delikat og sofistikeret pink drink, der ikke bliver for sød.
Scroll ned for hele opskriften

Aperol leder for mange tankerne hen på sommer, varme og feriestemning. Den italienske aperitif, der især er kendt fra Aperol Spritz, må med sin karakteristiske orange farve siges at have gjort sit indtog på de danske terrasser. Vi giver dig her et alternativt take på den gængse drink, hvor den blide bitterhed i Fever-Tree Aromatic Tonic Water fremhæver smagsnoterne i Aperolen, som får sin smag og farve fra blandt andet bitre appelsiner og rabarber. Aromatic tonicen tilføjer samtidig en exceptionel krydret aroma fra ingredienser som kardemomme, allehånde, frisk vanilje og ingefær.
Aperol Tonic Ingredienser
Masser af is
Friske hindbær
3 cl Aperol
3 cl Absolut Vodka
2 cl citronsaft
Top op med Fever-Tree Aromatic Tonic Water
Citronskal
Sådan laver du Aperol Tonic
Fyld et højt copa glas med isterninger – jo flere isterninger, desto langsommere smelter isen. Tilføj friske hindbær og hæld citronsaft, vodka og Aperol op i glasset. Skær en strimmel citronskal og kør den rundt på kanten af glasset for at frigive aroma. Lad derefter citronskallen falde ned i glasset. Top drinken op med Fever-Tree Aromatic Tonic Water. Rør eventuelt rundt i drinken med en mixerske og server.
Mixers: Aromatic Tonic Water
Spiritus:
No spirits
Tastes: Dyb og forfriskende