Sådan laver du

Den Ultimative Mojito

Rom

Ingredienser

 

150 ml Premium Soda Water

Saften af 1 lime

1 teskefuld sukker

1 håndfuld små mynteblade og 1 ekstra kvist mynte til garnish

50 ml hvid rom

Masser af frisk, knust is. 

Sådan Mixer Du den

Hemmeligheden bag en autentisk mojito er at muddle (mose) lime, sukker og mynte grundigt direkte i glasset. I nogle mojito-opskrifter indgår sukkersirup og limesaft for at spare tid på at muddle. Men kun ved at muddle den skarpkornede sukker mod de sarte mynteblade får man den fulde aroma fra bladene. Efter muddling tilsættes en stor håndfuld knuste isterninger, og den hvide rom hældes over. Rør blandingen med en langskaftet ske, og top med Premium Soda Water. Sæt en kvist mynte i som garnish, og servér med et lille sugerør. 

Lær Mere

Skarp, syrlig og forfriskende. Mojito er Cubas signatur-cocktail og den perfekte kompagnon til de lange, varme sommernætter. Den præcise oprindelse af drinken er ukendt, men den mest udbredt accepterede historie daterer sig til det 16. århundrede, hvor Sir Frances Drake’s skib havde kurs mod Havana. Desværre led hans besætning under et særligt voldsomt udbrud af skørbug og dysenteri. Men det var velkendt, at de lokale havde midler mod tropesyge, så en lille gruppe søfolk blev sendt afsted mod land og vendte tilbage med medicin bestående af rom på sukkerrør, lime, saft af sukkerrør og mynte. Selvom det ikke blev kaldt en mojito på daværende tidspunkt, er det den første optegnelse af ingredienserne mikset sammen til en drink.